Turen går til Ganløse Ore

 

 

 

Ganløse Ore – (Farum Lillevang, Nyvang og Terkelskov) – FRA PYTLA BLAD NR. 1/2005

Vinter og mudder. Mudder og vinter. To elementer der hænger uadskilleligt sammen, her i Danmark. Død irriterende, og så; meget smukt. Irriterende når vejret er dyne tungt, ingen sigtbarhed og en luftfugtighed på 98%, og gummistøvlen bliver hængende, når man hiver benet til sig og man planter sin bare sok i mudderet ved siden af støvlen. Så smukt når den høje klare vinterhimmel spejler sig i de store og små pytter.
Snart er det slut. Foråret sniger sig ind på os, og vi begynder at lave planer for vores heste og deres omgivelser. Stalde og hegn skal vedligeholdes. Dem, der er til stævner begynder vel at planlægge sommerens stævner, og jeg som passioneret skovtursrytter, begynder at gøre mig forestillinger om, hvor jeg skal hen i år. Og så skal vi også have noget undervisning, så vi kan blive dygtigere. Alt det vi skal nå, og alt det, der ligger og venter på at blive opdaget og oplevet.


Men man behøver såmænd ikke at bevæge sig så langt for at komme til de smukkeste omgivelser. Ganløse Ore, f.eks. En lille skov på 400 ha. lige midt i Pytla land, med tre små tilstødende skove, Farum Lillevang, Nyvang og Terkelskov i alt ca. 500 ha. ( under 1/10 del af Gribskov). Små men meget varierede skove, fuld af smukke indfald og masser af historie.
I Ganløse Ore er der blevet lavet et stort og rimeligt godt ridesti-net. Da jeg havde stor hest for lang tid siden måtte vi ride overalt, og sjældent mødte jeg en islandsk hest. I dag er det dem der er flest af, tror jeg . Sådan forandrer tingene sig lige som skoven også altid har forandret sig. Der kommer langt flere besøgende nu, både til fods og til hest. Storbyen breder sig, Farum ligger kun 2 km væk, og det kan mærkes på så lille en skov som Ganløse Ore. Derfor er der også kommet nye rideregler, og det er der god fornuft i, selv om det er irriterende at man ikke bare kan være over det hele. Nu må vi kun skridte på grusvejene og ellers holde os på ridestierne, men dem er der til gengæld også mange af.


Alle os der myldrer ind i de fire små skove er ikke de første der tramper rundt her. Her har boet mennesker siden stenalderen. Man har fundet jagtredskaber på Mølleåskrænten nord for Ganløse Ore ved Kalkgården. Mange af de stier, veje og skovveje vi færdes af, er startet som trampede stier der førte ned til vadesteder ved Mølleåen, som dengang var betydelig mere vandrig end i dag. Dengang (8000-5000 år f.v.t.) var det en å der gav mængder af fisk, til jægeren der boede der. Der har været forbindelse via åløb hele vejen rundt om Ganløse Ore, gennem Sortemosen og sydvest om skoven til Oremosen, hvor man har fundet rester efter bopladser. Skoven dengang har været vild nåleskov, hvor jægeren har ligget på lur ved vandhullerne for at jage kronhjort, bjørn og urokse, og hvor kvinderne har samlet bær, rødder, nødder og fede larver til fortæring.


Langt senere (år1700), er den samme sti blevet til en grusvej og man har anlagt en mølle ved åen. Den har været i et familiedynastiet eje, hvis mandlige medlemmer skiftevis hed Jens Terkelsen og Terkel Jensen. Derfor hedder den Terkelskoven. Det er en meget kuperet skov. Mange af de stejle skrænter er fremkommet fordi man har gravet kalk i skovene.


Ganløse Ore og Terkelskoven er forbundet med en vej der hedder Kalkværksvej. I dag er den asfalteret, men det er den samme vej som engang startede som er trampet sti, og navnet har den, fordi der, langs med vejen har ligget kalkbrænderier( ca. År 1800).
Vil du på tur i Ganløse Ore, er P-pladsen på Farumvej (den går mellem Farum og Ganløse) ved Nyvangshus et godt udgangspunkt, (kortet er fra skov og naturstyrelsen: ridning i skoven, Ganløse Ore, og tilsvarende i de tre andre skove). Der har du mod syd Ganløse Ore og mod nord de tre andre skove. Desværre er der ikke mange ridestier i sidstnævnte tre. Men det er der til gengæld i Ganløse Ore. Jeg vil ikke foreslå en rute, skoven er overkommelig og meget varieret, og der er navne på skovvejene så det er næsten svært at fare vild. En tur jeg selv har taget mange gange, er fra nævnte P-plads, med uret rundt i skovkanten hele vejen, en tur der tager mig ca. 1 time ( 8 km). Ved Krogesø er der lejrplads og bænke, så her er det en god ide at spise sin medbragte mad. Ridestien mod syd er meget kuperet, med en pragtfuld udsigt over Oremosen. Mod vest er der dejlige åbne bøgeskove, velegnet til det hurtige tempo. Men når vejret er tungt er nogle af ridestierne i midten af skoven, meget bløde, virkeligt noget der trækker søm ud for hestene.
Måske ses vi i Ganløse Ore.

 

Kærlig hilsen Kitta, Solfari og Luffen.

ISLÆNDERKLUBBEN PYTLA: pytla@pytla.dk